Browse Måned

september 2010

Der er så meget…

… man skal have styr på når man sådan er jobsøgende dimittend i A-kassen!

Tror hellere jeg må lave mit CV her også – nu har jeg jo 117 andre steder, men ikke engang her 😮

Jeg venter stadig

Jeg har endnu ikke hørt fra rette person, angående fremtiden – men jeg er da stadig i kontakt. Måske jeg ved noget inden ugens udgang – det vil jeg i hvert fald håbe!

Og jeg har bestemt ikke mistet modet!

NemID igen igen…

Jeg havde af ukendte årsager modtaget endnu en midlertidig adgangskode fra DanID A/S (dem bag NemID) til min NemID. Men den virkede sjovt nok ikke – heldigvis var der en flink telefonmand ved DanID der kunne fortælle mig at jeg da kunne gå ned i min bank og få en ny midlertidig adgangskode til min NemID – øh næh… Men jeg kunne da få en NemID – en Bank NemID, som åbenbart ikke er det samme som en NemID, men det DanID der stadig står for dem, men NemID er ikke det samme som NemID, og man kan ikke bruge NemID på sammen “måde” som NemID, men det virker på sammen måde som NemID. Og som med NemID, får man nøglekort til sin NemID, eller nøgleark som det var med den første…

Er du forvirret? Jeg er i hvert fald – tror jeg vil gøre et enkelt forsøg mere, og ringe til DanID og spørge hvorfor mit NemID ikke virker når mit (bank) NemID virkede i FØRSTE FORSØG.

Hvorfor laver man to forskellige NemID og kalder dem det samme?

Er mildt sagt ikke overbevist om at NemID er nogen GodID!

Venter stadig

Må vente lidt endnu på at finde ud af om min drøm kommer tættere på virkeligheden. Jeg har endnu ikke fået svar fra de respektiver personer, der ved noget om det.

NemID – say what?!?

Ja så kom dagen (lørdag aften) hvor jeg endnu engang skulle prøve at NemID. Jeg havde samme dag modtaget min nye midlertidige adgangskode OG nøglekortet – wiee.

Jeg gik i gang med oprejst pande på nemid.nu, MEN NEJ! Første besked fra deres L..te system: Du har brugt din midlertidige adgangskode for mange gange! SAY WHAT? det var så første gang!

Citat fra NemID.nu:

NemID er det nye log-in der gør det nemt for borgere, virksomheder og myndigheder at færdes sikkert på nettet.

Ja det tror jeg på… for du får ikke adgang!

Hmm – jeg må jo vente og se hvad der sker.

NemID min bare..!

Det er ikke en skid nemt med F..K..G NemID! Jeg har forløbig ventet i 14 dage på overhovedet at få et nøglekort… skulle tage ca 3 dage… Jeg ringede dog for nogle dage siden og rykkede for det og fik at vide der var sket en fejl… narj var der!?! Men han sendte mig da et nyt.

Idag fik jeg så koden… og naiv som jeg var ville jeg jo prøve den… FOR AT JO IKKE FÅET NOGET INFORMATION OVERHOVEDET! Men det virkede naturligvis ikke. – Nu vil folk der ved hvordan det virker jo nok spørge: Hvordan kan du logge ind når du ikke har fået brevet med nøglekortet, hvor dit bruger-ID også er med i? – Jo såmænd, det fik jeg første gang jeg ringede.

Så ringer man endnu engang fordi selvfølgelig får man fejl når man så prøver… Efter at have brugt 3 minutter på en masse unødvendig info af en automatisk telefonmaskine, kan man endelig komme til at vente på personlig support. Her får jeg så at vide at jeg skulle da have fået nøglekortet 2-3 dage før den midlertidige kode… F..K! Jeg HADER NemID!! Hvad var der nu galt med digital signatur – det virkede jo dengang TDC stod for det. DanID stinker!

Jeg må jo bare vente tålmodigt…

Må vente lidt endnu!

Jeg havde håbet at få svar på fremtidsplanerne sidst i sidste uger eller i starten af denne. Desværre har personen der skal svare ret travlt pt. og har fået ugen ud enden der bliver rykket – så jeg venter i spænding 😀

Nu som suppleant

Ja det måtte jo komme. – Vi var til “budgetmøde” i den afdeling vi bor i, i boligselskabet. Der var selvfølgelig valg af medlemmer og suppleanter, og et af medlemmerne ville ikke genopstille. Jeg tænkte meget på om jeg dog skulle prøve det – og var det ikke fordi der var en anden som lod sig overtale, så havde jeg sagt: Jeg gør det sgu. Men nu er jeg suppleant i stedet – så er jeg også på valgt allerede igen næste år, og måske jeg så vil stille op der.

Hvad så nu..?

Et meget godt spørgsmål – hvad skal jeg dog lave af spændende ting, nu hvor jeg er færdig med at være stud. polyt. og i stedet er blevet cand. polyt.?

Jeg er i gang med at undersøge en enkelt men meget vigtig ting, som fremtiden kunne bruges til. Det er desværre ikke noget jeg selv har meget indflydelse på, men de vigtigste mennesker i planerne var og er positive. De kan desværre heller ikke garantere noget. Første skridt på vejen, skulle gerne besvares i løbet af denne uge.

Hvad så hvis svaret er positivt?
Ja så er jeg en meget glad mand, der er et skridt tættere på drømmen – og måske vil jeg så fortælle hvad drømmen er for dem der ikke allerede ved det eller har gættet det. Men jeg er ikke i mål!

Hvad så hvis svaret er negativt?
Det er der jo så ikke noget at gøre ved. Jeg har heldigvis meldt mig ind i fagforening og som jobsøgende på Jobnet, så mon ikke jeg kan få noget at lave på et tidspunkt. Og faktisk er drømmen ikke nødvendigvis slukket – måske kun udskudt på ubestemt tid.

Men måske jeg får under alle omstændigheder tid til at gøre noget ved det faglige her på siden. Men kun måske 🙂