Julen er dyr!

Nu er julen overstået – der er kun Nytåret tilbage. Januars su er netop kommet ind på kontoen – den sidste regning i december er betalt (licens, skide dyrt – men jeg klager ikke) og jeg har hele 181 kroner tilbage til resten af året og januar!!!

Men hvad… jeg har jo også kun faste udgifter på små 3000 i januar så det går jo nok 😛

Share

Uden SU resten af året

Ja… det måtte jo komme 🙁

Jeg har så tjent for meget i år, og er derfor ikke berettiget til SU 🙁 hvilket er ret nederen. Men det er jo hvad der sker. Det eneste problem er så bare, at jeg ikke ved hvor pengene er, og nok kommer i vanskeligheder i løbet af december 🙁

Nogen burde lave SU-reglerne om! Hvis man ønsker at studerende skal give en hånd med i erhvervslivet, så skal reglerne for hvor meget man må tjene ved siden af SU’en laves om.

Share

Mangler Sponsorater!

Jeg vil rigtig rigtig gerne til at sejle igen. Jeg har haft en rigtig god sejlerferie i år, der fik mig til at se hvad jeg mangler i hverdagen. Nemlig at sejle. Jeg sejlede tit og ofte fra jeg var ca 12 til jeg var 16-17 faktisk indtil jeg flyttede hjemmefra.

Det jeg sådan søger er en jolle, da det er det nemmeste at håndtere når man kun er en. Det er også det billigste. Men det koster mere end jeg har 😀

Den jolle jeg har tænkt på er en Laserjolle, den koster ca 50.000 fra ny, og jeg skal jo så også have alt det andet ydstyr, da jeg er vokset ud af det gamle. Det vil sige det er blevet smidt væk.

Så hvis der er nogle der vil hjælpe mig med finansieringen, vil jeg takke med reklamepladser på min hjemmesider samt tøj, og på jollen under træning. Kan ikke reklamere under kapsejlads da det oftes ikke er tilladt.

Hvis der er nogen der er interesseret kan i kommentere dette indlæg. Husk jeres e-mailadresse, da jeg på den måde kan kontakte jer.

Share

Hjææælp: hvad skal jeg købe?

Jeg vil gerne have en ny cykel mere, og så komme af med de to gamle. Måske sælge dem på QXL eller sådan noget – folk køber jo hvad som helst.

Jeg vil også gerne have en ny mobiltelefon. Jeg har kigget meget på en Sony-Ericsson k810, som er en kameratelefon.

Jeg har råd til at købe begge dele og endan penge tilovers.
Men har jeg brug for det?

Ja lidt.
Min anden nye cykel og en rigtig god forholdsvis dyr cykel, som jeg er rigtig glad for, jeg kan bare ikke køre i skoven med den. Det er så grunden til at jeg vil have en ny cykel. En Trek 3700: mountainbike. Jeg går ud fra at den også er bedre til vinter når det er glat og der er sne over det hele.
Med hensyn til telefonen så købte jeg for lidt over et halvt år siden en Samsung Z540, der er en 3G klap-telefon. Det er en god telefon, bort set fra at den ikke kan holde strøm mere end et døgnstid. Så jeg er har faktisk brugt min gamle Nokia 5140i i de sidste par måneder. Den holder godt en uge! Problematiken i denne sag er jo bare at jeg ikke ved om den nye er bedre til det med at holde strøm!? Men det positive ved Sony-Ericsson’en er at det også er en 3G telefon, og den har et 3.2 Megapixel kamera, og efter som jeg egentlig også gerne vil have en lille kamera tænkte jeg at jeg kunne slå to fluer med et smæk.

Jeg ved at jeg med STOR sandsynlighed køber cyklen… snart. Og jeg skal se og røre telefonen før jeg bestemmer mig.

Hvor er livet dog besværligt :p

Share

Betaler min licens med glæde

[OPLÆG TIL DISKUSSION]

Ja jeg betaler faktisk licens til Danmarks Radio… selvom jeg er studerende med få midler. Men jeg bruger da glædeligt 50% af mit rådighedsbeløb, 2 måneder om året.

Jeg synes nu at der var nogle politikere der skulle overveje meget kraftigtigt om DR ikke skulle have lov til at opkræve studielicens i stedet. Det er klart at jeg ville komme til at betale mindre i licens – men jeg er tilgengæld 100% sikker på at de ville få mange flere penge i kassen, blandt mine sortseende studiekollegaer rundt omkring i landet.

Mit forslag:

Lav en studielicens på ca 50% af fuldlicens. Det skulle selvfølgelig være sådan at samtlige beboere i hustanden skal være aktivt studerende (eller under 28 som DSB’s wildcard) for at kunne opnår studielicens.
Så skulle det være friviligt om man ønsker at betale 1 gang årligt, 2 gange årligt eller 4 gange årligt. Jeg ved da fra mig selv at 250-300 kr er ikke så slemt endda.

Jeg tror de vil få mere end dobblet så mange unge til at betale licens hvis der fandtes en studielicens og at den havde lidt fleksibilitet. Måske 3-4-5 gange så mange!
Det er da også underligt at man kan få studierabat på bøger, offentlig trafik, edbprogrammer og bøder – men ikke fjernsynet!?

Det er er naturligvis udtryk for min holdning – den er uafhængig af DR’s budgetoverskridelser mht. deres nybyggerier.

I skal være mere end velkommen til at tilkende give jeres holdninger her!

[OPLÆG TIL DISKUSSION]

Share