Jeg har tænkt mig at lave en lille guide eller håndbog til hvordan man forholdsvis sikkert kan handle på nettet.
Det en fremgangsmåde jeg selv bruger, men derfor ikke sagt at det er måden.
I denne artikel vil jeg komme ind på:
- Den sikre butik
- Betaling og fragt
- Find det billigste sted
- Butikker jeg kan anbefalde
- Butikker jeg ikke kan anbefalde
Den sikre butik
Hvordan ved man om det er en sikker butik man har fundet frem til?
Når man har fundet sin butik, skal man først og fremmest finde ud af om den ser troværdig ud. Jeg går efter pæne sider, der er overskueligt opbygget. De skal have et CVR-nummer, der lige som CPR-nummeret for mennesker, er et unikt nummer hver virksomhed får tildelt – det kan kontroleres på http://cvr.dk. En anden og vigtig ting er betalingsformen. De skal have mulighed for at betale med dankort og/eller andre betalingskort. Det er din sikkerhed for ikke at miste penge, da det er banken der stiller sikkerhed. Den sidste ting, der er en stor indikator for en sikker handel er hvis virksomheden har fået tildelt E-mærket:
Dette mærke udstedet af E-handelsfonden. Billedet er oftest et link til deres valideringsside, hvor det kan ses, hvornår siden er blevet godkendt, og hvornår den sidste er blevet kontrolleret.
Tjekliste
- Troværdig hjemmeside
- CVR-nr findes i registret
- Dankortbetaling (evt. efterkrav, men det er dyrere)
- E-mærket
Disse ting er ikke garanti for en sikker handel! Men det er et skridt på vejen. Omvendt, kan en virksomhed, der ikke har alle ting på listen, være en fuldt ud lige så godt virksomhed at handle hos!
Dette gælder dog kun for danske virksomheder.
Hvis du vil handle hos en udenlandsk virksomhed skal kigge på punkt 1 og 3. Når du betaler med betalingskort har du via din bank, mulighed for at trække pengene tilbage, hvis butikken ikke har sendt dine varer. For udenlandske virksomheder, skal du dog være opmærksom på at det kan tage flere uger for dine vare at nå frem.
Betaling og fragt
Jeg vil til enhver tid anbefalde at betale med dankort på nettet. Der har du via din bank, mulighed for at trække pengene tilbage hvis du ikke får dine vare. Hvis du ikke har et betalingskort, vil jeg anbefalde at du benytter dig af postopkrævning eller på anden måde opkrævning ved levering, da du dermed har sikkerhed for at få dine varer inden du betaler.
Find det billigste sted
Det er i reglen altid billigst at benytte en internet butik i stedet for en fysisk butik. Der er forskellige muligheder for at finde et bestemt produkt billigst.
Er det edb og foto udstyr, kan du benytte dig af søgesiden: EDBpriser søster sider til denne er: DVDpriser, HIFIpriser, Spilpriser. Her har du mulighed for at søge på et specifikt produkt eller på en produkt type.
Er det andet udstyr du skal finde kan du via for eksempel Google finde forskellige søgesider: webhostpriser.dk
Butikker jeg kan anbefalde
Dette afsnit her vil jeg liste de virksomheder, hvor jeg har fået en godbehandling. Listen er naturligvis ikke komplet, da jeg ikke har handlet hos alle.
- Itbutikken (edb-udstyr)
- TDC (mobiltelefoner)
- Billigcykler (cykler)
- pcnetto (edb-udstyr)
- PRCdata (edb-udstyr)
- Dansk Datasalg (edb-udstyr)
- Smartguy/smartgirl (tøjbutik)
- Amazon (engelsk boghandel)
- Midtdata A/S (edb-udstyr)
- Computerne.com Aps (edb-udstyr)
- CDON.COM (musik, film og spil)
- Laptops.dk (billige IBM computere og udstyr hertil)
Listen vil sandsynligvis blive udbygget med tiden. Men i disse butikker har jeg fået en udemærket service og levering som forventet.
Butikker jeg ikke kan anbefalde
Til sidst har jeg desværre også haft nogle mindre gode oplevelser med internet butikker. I dette afsnit vil jeg ligeledes forklare min utilfredshed, så du kan se hvorfor, og så butikkerne eventuelt kan forbedre sig og/eller ytre sig.
Denne liste er desværre nok heller ikke komplet.
- Getmore A/S (edb-udstyr)
De har en meget dårlig service og kundepleje. Man føler sig lidt til besvær, når man undre sig over at ens ordre bliver annuleret uden varsel.
Har jeg glemt noget, eller skrevet noget der ikke passer hører jeg gerne fra dig.
Ansvarsfraskrivelse: Skulle du ved brug af denne guide alligevel være uheldig, kan jeg ikke holdes til ansvar!


Jeg har handlet nogle usb ledninger her http://www.avXperten.dk hvor en af dem var defekt og jeg giver besked om det til forhandleren og han mener det er en virus på min pc. men jeg har ingen virus eller noget andet på min pc, jeg har desuden andre usb forlænger tilsluttet den ene skulle bare være længere. jeg bestiller et nyt og betaler det, men for tilsendt et andet kabel end det der er vist på billedet og det nævner jeg så også for ham, og for den besked tilbage at der åbenbart er noget galt med alt hvad jeg køber hos dem og at jeg bør finde et andet sted at handle.. og så har jeg ikke hørt mere. Så nu står jeg med to gange 5 meter usb kabel som ikke er det rigtige produkt og samtidig er det ene defekt. så det må vel kaldes for dårlig behandling af en kunde som ikke har en chance or at gøre indsigelser.
venligst marc