Så kom det 10. semester – som burde være mit sidste… hvilket det ikke er!
Jeg havde oprindeligt tilmeldt mig et 3-ugersforløg i januar (egentlig 9. semester) men det var ikke så interessant som jeg havde håbet.
I skrivendestund er jeg ved at lægge det sidste håndkant slag på mit midtvejsprojekt, som jeg egentlig forventer mig en rimelig god karakter fra. Men det har jeg jo ikke andet indflydelse på end at skrive en god rapport
Mandag – fri dag (tilkaldevikar hos Postdanmark)
Tirsdag morgen: Kursus 88890 Engelsk 1
Fra studiehåndbogen
Kursets mål søges nået igennem øvelser, diskussioner, skriftlige opgaver og mundtlige oplæg. Undervisningsmaterialet vil inkludere engelsksprogede tekster samt lyd- og videobånd. Undervisningen vil primært være koncentreret om indholdsmæssig forståelse og forståelig fremstilling, herunder beherskelse af grammatiske regler. Aktiv deltagelse nødvendig.
Tirsdag eftermidag: Kursus 41419 Kraftværksteknik 1
Fra studiehåndbogen
Opbygningen af damp-turbine anlæg med biomasse, naturgas eller kul som brændsel enten som el-producerende eller el- og varme-producerende anlæg er kursets hovedtema.
Anlæggene og deres primære komponenter, kedel, turbine, pumpe og kondensator beskrives praktisk og termodynamisk. Modeller for disse samt det samlede kraftværk opbygges, analyseres og diskuteres. Opbygning og funktion af diverse hjælpeudstyr (kulmøller, blæsere og brændere) gennemgås.
Sikkerheds- og forureningsmæssige problemer behandles og nuværende og fremtidige løsninger diskuteres.
Et besøg på et større kraftværk indgår normalt i kurset.
Onsdag morgen: Kursus 10028 Fysik 1
Fra studiehåndbogen
Temperatur og varme. Stofs termiske egenskaber. Termodynamikkens første og anden hovedsætninger.
Onsdag eftermiddag: Kursus 88533 Filosofisk etik
Fra studiehåndbogen
Som grundlag for undervisningen vil der blive udleveret et kompendium. Heri vil der findes klassiske tekster af Aristoteles, Kant og Nietzsche og nyere tekster af K.E. Løgstrup, J. Habermas, P. Singer og B. Latour. Derudover vil der til hver gang blive udleveret en case til drøftelse. Herunder vil emner som bioteknologi, miljø-teknologi, globalisering, kunstig intelligens mv. blive behandlet.
Torsdag morgen: Kursus 41815 Varme-, Køle og klimateknik
Fra studiehåndbogen
Indeklima for mennesker, dyr, planter og materialer. Termisk komfort. Processer med fugtig luft. Isoleringsteknik. Termodynamisk grundlag for varme- og kuldeproduktion. Systemudformning. Beregning af rør- og kanalsystemer. Pumper og ventilatorer. Varmevekslere. Varmepumper og kølemaskiner. Belastningsberegninger. Regulering, automatisering og overvågning af anlæg. Miljø og sikkerhed for anlæg og installationer.
Torsdag eftermiddag: Kursus 02601 Introduktion til numeriske algoritmer
Fra studiehåndbogen
Talrepræsentation på computer; approksimationsfejl og afrundingsfejl. Numeriske algoritmer til løsning af lineære ligningssystemer, interpolation, numerisk integration, bestemmelse af nulpunkter for funktioner, og løsning af sædvanlige differentialligninger. Implementering og brug af udvalgte numeriske algoritmer i Matlab.
Fredag – fri dag (tilkaldevikar hos Postdanmark)
Lørdag morgen: Arbejde fra kl 6:30 og mindst 6 timer frem…

