152 km på cykel

Ja så kom tidspunktet hvor jeg skulle på den årlige cykeltur til Bandholm. Det lyder måske ikke af meget, men det komme vel an på hvor man starter? Jeg startede i Lyngby!

Jeg prøvede turen sidste år men måtte “udgå” med knæskader kun 8 km fra målet. Der havde jeg allerede gået i flere omgange i håb om at mit højre knæ ville stoppe med at gøre ondt. Fra Storstrømsbroen og ned over Falster og Lolland kunne jeg faktisk ikke træde overhovedet med højre ben. Det er ret hårdt!

Det gik anderledes godt i år. Jeg holdte min første pause efter at have cyklet konstant de første 90 km. Der var en tankstation, hvor jeg fik fyldt min drikdunk, og spist lidt frokost. Jeg måtte desværre holde en lille pause igen da jeg var kommet over Storstrømsbroen, fordi begge mine ben begyndte at krampe. Resten af turen gik uden pauser.

Alt i alt har jeg cyklet 152 km med en gennemsnits fart på lidt over 27 km/t – det er da meget godt. Er det ikke?
Jeg er i hvert fald helt godt tilfreds. Og jeg havde ikke engang særlig ondt i benene idag – lidt i r*ven, meeen det er jo heller ikke en sofa jeg har som saddel!

Det var planen at jeg skulle cykle hjem igen torsdag, men jeg er lidt usikker på om jeg egentlig har lyst, i så fald tror jeg, jeg udskyder til beslutningen til fredag. Men jeg vil ikke udelukke at jeg tager toget.


Share

Skriv et svar